Søen i Skoven

Langt ude – i den Vestjyske natur – i den idylliske Aal Præstesø har jeg vist en hæklet lysinstallation. Det er en sanselig installation, som smelter sammen med stedets skønhed til en æstetisk og meditativ helhed. Men referencerne i værket står samtidig i skærende kontrast til alt det smukke. Det handler om tiden efter 2. Verdenskrig, hvor Danmarks største flygtningelejr var placeret i området her, og en kaotisk tid udspillede sig for op til 35.000 flygtninge.

Min egen baghave støder op til Aal Klitplantage, og jeg bruger den rigtig meget som rekreativt område. Faktisk har jeg udviklet en temmelig stærk ejerskabsfølelse over området, og ofte får jeg også lov at have det hele helt for mig selv, og gå lange ture uden at møde andre mennesker.

Men indimellem dukker der skilte og cementrester op i plantagen, som fortæller om tidligere skoler, kirker, sygehuse, køkkener, værksteder, en biograf osv. For godt 70 år siden var Oksbøl – inklusive flygtningelejren – Danmarks 6. største by. Flygtningene boede i en by af barakker, spærret inde bag pigtråd, og der har udspillet sig et helt anderledes liv her dengang.

Når jeg går fordybet i egne tanker uden at planlægge min rute, ender jeg som regel ved Aal Præstesø. Det er et smukt område og altid en oplevelse i sig selv at komme gennem den tætte skov ud til den åbne skovsø.

Det er her, min lysinstallation Søen i skoven er placeret.

Installationen består af 18 skulpturer i forskellige hvide nuancer med hver en solcellelampe, som tænder med varierende styrke omkring skumringstid. Det giver en meditativ stemning, ikke mindst på stille aftener, hvor lamperne spejler sig i vandet, og dermed fordobles i antal.

Symbolikken med at tænde lys i den mørke skov fremhæver områdets nu så fredelige karakter, og skaber kontrast til den ustabile tilværelse på flugt.
Kate Skjerning, Søen i skoven. Foto © Niels Linneberg.

Skulpturerne er lavet af skeletter af genbrugslampeskærme, sat sammen i nye former. På skeletterne har jeg arbejdet med garn i tidskrævende teknikker som hækling, vævning og knytning.

Det håndværksmæssige aspekt indikerer en respekt for det alment menneskelige behov for at pynte omkring sig og skabe kulturelle oplevelser for sig selv og hinanden. I tiden under flygtningelejren her manifesterede dette behov sig bl.a. i teaterforestillinger, hvor kulisserne på grund af materialemanglen blev fremstillet af papir, strå og sækkelærred.
Trods eksistentielle bekymringer i livet som flygtning, f.eks. om hvor vidt de ville kunne vende hjem igen, blev der pyntet og skabt i lejren. Desværre lykkedes det for de flestes vedkommende ikke at komme hjem igen, idet det var Østtyske flygtninge, som efter Oksbøl blev sendt til Vesttyskland.

Værket kan opleves 24-7 frem til d. 28. september i år. For ikke lokalkendte er det letteste at parkere sin bil på parkeringspladsen på Præstegårdsvej. Derfra er der 100 m. til søen, og 1 km. rundt langs søen til installationen. Så det er altså et værk, hvor gæster skal arbejde lidt for oplevelsen, og et værk som hænger meget sammen med naturoplevelsen på stedet.

Søen i skoven er finansieret af Aal Fonden, Varde Kunstudvalg, Lida og Oskar Nielsens Fond samt Grethe og Sigurd Pedersens Fond.