Menneskebad - Mennesket ved Åen
Et projekt i to dele fra 2014.
Den østlige del foregik som en soloudstilling i Officinet, Bredgade midt i København - den vestlige del foregik i Varde Å, som en del af Vadehavs Festivalen.
De to udstillinger handlede tilsammen om de sociale og kulturelle sider af den menneskelige tilværelse kontra den mediterende virkning, som naturen kan have på mennesket. Begge udstillinger indeholdt elementer af både natur/ensomhed og kultur/socialt liv.
En klicheagtig sammenstilling af kontrasterne fra centrum af vores største danske by til naturen i det særegne Vadehav – og de følelser og stemninger de to meget forskellige miljøer kan afstedkomme på mennesket. Det selviscenesættende, eller det at se sig selv som omdrejningspunkt, stillet over det at se sig selv som en lille bitte ensom brik i det uendelige univers.
Dybest set handlede det om kærlighed til et fantastisk naturområde, og følelsen af at blive ladt tilbage i et område, som fik titel af ”Udkants-Danmark”.