Popup 19
Fra d. 19. marts 2020 og 19 dage frem lavede jeg hver dag en ny popup-installation langs den jyske vestkyst – 19 som i COVID-19.
Installationerne varede kun så længe, som det tog Niels Linneberg at fotografere dem. Ingen publikum blev inviteret til at opleve det live, men straks efter sendte vi fotografiet af dagens installation ud på de sociale medier - for at lade det blande sig i den aktuelle debat om kunsten og kulturen i en krisetid.