Wadden Tide 2019 - The Colored Sea

Untitled photo

Klimaforandringer og forurening af verdenshavene er emner, der optager os over hele kloden. Affald skal afskaffes, vi skal genbruge, og vi skal passe på jorden og havet. Ansvarlighed og bæredygtighed er begreber, du støder på i værket her.

Vi er omgivet af plastik og kan nok ikke forestille os en verden uden. Vores tilfældige omgang med materialet har ført til plastikøer og spøgelsesnet i havet, hvor fisk, sæler, marsvin og andre dyr sidder fast og dør til ingen nytte.

På Vestkysten finder vi meget affald fra både fiskeindustrien og krydstogtskibene.

Værket er lavet af udtjente fiskenet, som venligst er udlånt af firmaet Plastix, og som efter endt udstilling, vil omdannes til designerstole.

"Kate Skjerning har med ”The Colored Sea” mindet os om, hvor lidt vi slider på fiskenet, før vi smider dem væk i effektivitetens hellige navn. Hellere kassere et næsten perfekt net end at spilde én time i fiskemelsfabrikkerne ude på havet. Hun har lånt sine flotte farvede net fra firmaet Plastix i Lemvig, som er et af de steder hvor man rent praktisk forsøger at gøre noget for at genbruge vores enorme overskudsproduktion; det værk skal man lige huske at se på igen oppe fra klitterne, når man er tilbage, for farverne skal lige samle sig i det lange flade perspektiv." - Adrian Hughes ved åbningen af Wadden Tide 2019


Powered by SmugMug Owner Log In